MGK/Talentcamp 2021
Som noget nyt er dagen arrangeret i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Dette giver jer mulighed for at få en fornemmelse af alle tre konservatorier. Der vil være undervisere og studievejledere tilstede fra alle steder og der bliver rig mulighed for at stille relevante spørgsmål m.m. dagen igennem.
Sæt derfor stort kryds i kalenderen til MGK/Talentcamp:
Lørdag den 6. november 2021
på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Rosenørns Allé 22
1970 Frederiksberg C
Tilmeld dig her
Tilmeldingsfrist senest fredag 15. oktober 2021
Dette års endags-camp byder på
- Få soloundervisning af en af konservatoriets undervisere.
- Følg DKDM-studerendes undervisning.
- Deltag i ensemblespil/Kammermusik (ikke alle faggrupper).
- Vær med til masterclasses (ikke alle faggrupper).
- Få adgang til vores øvelokaler.
- Få nyttig information om uddannelser, optagelsesprøver og studieliv.
- Oplev koncerter med DKDM-studerende.
- Deltag i faggruppemøder med undervisere og studerende.
FORPLEJNING Vi har arrangeret fuld forplejning, som foregår i kantinen. Første måltid er frokost, sidste måltid er "skrup-af-mad".
TILMELDING senest fredag 15. oktober 2021
PRIS 200 kr., som skal betales ved tilmelding.
OVERNATNING I år er der ikke overnatning, da campen kun varer en dag.
HVEM ER MGK/TALENTCAMPEN FOR?
Vi får ofte stillet spørgsmålet om, hvilket niveau der forventes for at kunne deltage på en MGK/Talentcamp. Det forøsger vi at besvare herunder. Derudover kan være en god ide at tage en snak med din musikskole-underviser.
Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os for nærmere information.
MGK/Talentcampen er for dig, der…
- har spillet så længe på et instrument, at du mestrer det både teknisk og klangmæssigt.
- læser noder – det behøver ikke være på et hæsblæsende niveau, men det skal gerne være forholdsvis flydende, da I bl.a. skal lave ensemblespil.
- arbejder forholdsvis selvstændigt med din musik (naturligvis sammen med din underviser), men har lyst til ny og mere inspiration.
- måske går med tanker, om du skal ”gå-hele-musikvejen”, eller musikken mere skal være en vigtig følgesvend, dog på et højt niveau.
- er nysgerrig efter at møde en masse andre unge, der også spiller klassisk musik.
Vi glæder os så meget til at se dig!
De allerbedste hilsener
DJM, SDMK og DKDM
KONTAKTPERSON Kirsten Juul Seidenfaden, DKDM
Foreløbigt program
10.00 | Fællesåbning af camp |
10.30 | Undervisning i faggrupper |
12.00 | Frokost i kantinen |
12.45 | Oplev en undervisningstime med en konservatoriestuderende og undervisning i faggrupper |
14.30 | Kaffepause |
15.00 | Undervisning i faggrupper |
17.15 | Fælles afslutning samt skrub-af-mad i kantinen |