Series of Four #3 - Daniel Hope
Daniel Hope er en af de mest efterspurgte violinister på den internationale scene i dag. Han har spillet med alle de store orkestre, han har kontrakt med det legendariske ’Deutsche Grammofon’-label, og han spiller på en fin Stradivarius. Men han er meget mere. Han har markeret sig som en akademisk, intellektuel kapacitet med flere bogudgivelser bag sig, han har arbejdet som filminstruktør, han er en af de dygtigste entreprenører i branchen, og han har vist sig som en gudsbenådet formidler af den klassiske musik.
I Den Danske Strygekvartet har vi ofte spillet med Daniel Hope, og vi synes, det er på tide at han optræder på Series of Four. En koncert med Daniel Hope er på den ene side en old-fashioned violinrecital, fra før verden gik af lave, men det er også en oplevelse, som peger fremad. Daniel Hope insisterer med sin musiceren og væsen på at klassisk musik bør spille en stor rolle i verden, og det er det rum, publikum bliver trukket ind i.
Til koncerten på Series of Four kan man opleve Daniel Hope optræde sammen med pianisten Maxim Lando og Den Danske Strygekvartet i blandt andet Chausson’s dekadente ”Koncert for violin, klaver og strygekvartet”.
Arrangeret af Series of Four