DKDM-dirigent vinder førstepris i VIII Jorma Panula Conducting Competition
Dirigenten Nathanaël Iselin har netop vundet førstepris i den prestigefyldte 8th International Jorma Panula Conducting Competition, som blev afholdt 16.-19. november 2021 i Vaasa i Finland.
Nathanaël Iselin debuterede fra DKDM's solistklasse med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset Aarhus i maj 2021. På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har han studeret hos Michael Schønwandt og Giordano Bellincampi, og derudover er han uddannet fra Conservatoire National Supérieur de Musique i Paris og Hochschule der Künste i Zürich.
Jorma Panula Conducting Competition er blandt de mest prestigefyldte dirigentkonkurrencer i Europa og blev afholdt for 8. gang i Vaasa, Finland. Konkurrencen afholdes hvert 3. år og har Jorma Panula som kunstnerisk leder og juryformand.
Følgende priser blev uddelt ved finalen 19. november 2021:
1. pris: Henri Christofer Aavik (Estonia)
1. pris: Jascha Von der Goltz (Germany)
1. pris: Nathanaël Iselin (France)
Læs mere om konkurrencen på panulacompetition.com
Foto: Jorma Panua Conducting Competition (Nathanaël Iselin længst til højre)