Léonie Sonnings talentpriser 2024
Léonie Sonnings Musikfond har netop uddelt årets talentpriser til unge musiktalenter og ensembler, og igen i år er både nuværende og tidligere DKDM-studerende stærkt repræsenteret blandt modtagerne.
Kriterierne for modtagerne af en talentpris blev sidste år ændret fra udelukkende danske og nordiske musikere til også at inkludere udenlandske musikere med virke i Danmark. Dette afspejler sig i år i rækken af modtagere. Ensembler er også blevet en del af målgruppen med det formål at få flere unge til at prioritere kammermusikken.
Priserne på hver 100.000 kr. kan ikke søges, men bliver uddelt af fondens bestyrelse. De tildeles i forlængelse af den store Léonie Sonnings Musikpris, som i år er gået til den fransk-schweiziske fløjtenist Emmanuel Pahud. Mød ham den 1. juni til masterclass og artist talk på DKDM.
Årets talentprismodtagere:
- Akela String Quartet (DKDM)
- Asmus Hanke Frederiksen (SDMK)
- Athanasia Kotronia (DKDM)
- August Schieldrop (DKDM)
- Christian Skovlund (DKDM)
- Christina Sofia af Klinteberg Herresthal (DKDM)
- Christine Bach Tofft (DKDM)
- Elise Busch-Madsen (DKDM)
- Kirsten Voss Petersen (DJM)
- Marco Pomelli (DKDM)
Du kan læse mere på www.sonningmusik.dk/talentprismodtagere, hvor du også finder interviews med alle talentprismodtagerne.
Foto: Rune Grassow