NOVO Quartet vinder prestigefyldt konkurrence
NOVO Quartet vandt både 1. prisen og fire specialpriser (Audience Prize, Young Audience Prize, Student’s Prize og Concerts de Jussy Prize) i den prestigefyldte konkurrence Concours de Geneve International Music Competition, som blev afholdt i dagene 23.-29. oktober 2023.
Med priserne på mere end 200.000 danske kroner følger et udviklingsprogram, der tilbyder støtte og karriererådgivning. Programmet inkluderer også to års samarbejde med Sartory Artists.
NOVO Quartet består af violinisterne Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard samt bratschist Daniel Śledziński og cellist Signe Ebstrup Bitsch. Kvartetten er uddannet på DKDM og Universität für Musik und darstellende Kunst Wien, hvor de har fået kammermusikundervisning af hhv. professor Tim Frederiksen og professor Johannes Meissl.
Læs mere om Concours de Geneve International Music Competition
Læs mere om NOVO Quartet
Foto: Anne-Laure Lechat