Vindere af DKDM's solistkonkurrence 2022
Violinisten Michael Germer og slagtøjsspilleren Lorenzo Colombo vandt DKDM's solistkonkurrencen, som blev afholdt på Studiescenen mandag 28. marts 2022. Udover Michael Germer og Lorenzo Colombo var pianisten Kendzsi Tanaka udvalgt til at deltage i finalekoncerten. 1. og 2. runde blev afholdt fredag 25. marts, og juryen bestod af Uffe Savery, Helene Gjerris, Jens Elvekjær, John Kruse og Toke Møldrup.
Med førsteprisen følger opgaven som solist ved DKDM's årsfestkoncert dirigeret af Gabriella Teychenné. Her skal Michael Germer være solist i Chaussons Poème for violin og orkester, mens Lorenzo Colombo vil være solist i Nørgårds I Ching.
Begge vindere studerer i DKDM's solistklasse - Michael Germer hos Nikolaj Szeps-Znaider og Lorenzo Colombo hos Jakob Weber.
Foto: Fra venstre: Rektor Uffe Savery, Michael, Germer, Kendzsi Tanaka og Lorenzo Colombo