Optagelsesprøver for guitar
Optagelsesprøven består af følgende dele:
- Hovedfagsprøve
- Almene fag: hørelære / teori-prøve
Hovedfag (samlet varighed inkl. stemning og votering ca. 40 min.)
Du skal indlevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven.
Hovedfagsprøven består af disse tre typer prøver:
1. Bundne/selvvalgte opgaver, etuder, skalaer (samlet varighed på 15-20 min.)
- samtlige skalaer i to oktaver.
- en selvvalgt opgave fra renæssance eller barok af sværhedsgrad som f.eks. J.S. Bach: Præludium i d-mol, BWV 999 eller L. Milan: 6 pavaner.
- en selvvalgt opgave fra den klassiske eller romantiske periode af sværhedsgrad som f.eks. F. Sor: Menuetter, F. Tárrega: Estudio en forma de minueto eller M. Giuliani: Rondo, C-dur fra Sonatine, op. 71, nr. 1.
- en selvvalgt opgave fra det 20. årh. af sværhedsgrad som f.eks. fra H. Villa-Lobos: Preludes eller Vagn Holmboe: 5 Intermezzi
2. Tilstillet opgave
En tilstillet opgave sendes til ansøgerens e-mailadresse syv dage før optagelsesprøven.
3. Prima vista-spil
Du vil blive præsenteret for en lettere komposition noteret i G-nøgle som fx F. Sor: Etuder, Op. 60 nr. 12, der skal spilles prima vista.
Karaktergivning
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer og en ekstern censor. Der gives tre særskilte karakterer; en i hver af ovenstående prøver. Den samlede hovedfagsprøve er kun bestået, hvis du har mindst opnået karakteren 02 i alle prøver. Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve.
Ansøgeren skal fremføre tre eller flere satser fra forskellige stilperioder af en samlet varighed på 20 min.
Programmet skal indeholde en etude af Heitor Villa-Lobos og en nyere komposition.
Ansøgeren er selv ansvarlig for evt. medvirkende akkompagnatør.
Prøvens varighed maks. 20 minutter (inkl. votering 30 min.).
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer. Prøven kan afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser om karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder. Hvis du søger uddannelsesretningen solist kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller solist med undervisningskompetence (videregående niveau), skal du efterfølgende til en tredjerunde i din valgte uddannelsesretning.
Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger og indholdet af prøverne her.
1. runde – Video
1. runde består af en videoindspilning af 20 minutters varighed, hvor du spiller dit valgte repertoire til 1. runde. Videoindspilningen skal uploades i ansøgningsskemaet.
Du kan finde repertoirekravene nedenfor.
Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde.
Du får resultatet af 1. runde på mail medio maj.
1. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor med bestået/ikke bestået.
Krav til videoindspilningen
- Indspilningen af hele 1. runde skal være one-take. Du må gerne tage en tår vand eller holde en kort pause mellem stykkerne – ligesom hvis du havde været til en fysisk optagelsesprøve.
- Indspilningen skal være uredigeret.
- Indspilningen må maksimalt være seks måneder gammel.
- Vi opfordrer til, at man indspiller værker med akkompagnatør, hvis værket normalt spilles med akkompagnement.
Anbefalinger til videoindspilningen
- Se konservatoriets vejledning for at få den bedste lyd på din optagelse.
2. runde – Fysisk på DKDM
2. runde afholdes fysisk på DKDM i perioden medio maj til ultimo juni. Består du 1. runde, bliver du indkaldt til 2. runde.
Du kan finde en oversigtsplan over datoer for 2. runde i midten af marts under Sådan søger du ind.
I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Du kan finde repertoirekravene nedenfor.
Runden afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser omkring karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.
2. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor efter 7-trinsskalaen.
Repertoire
Repertoiret er selvvalgt, idet dog følgende regler gælder:
- Mindst ét værk ved en af de to runder skal være skrevet efter 1945.
- Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.
- Værkerne ved de to runder skal tilsammen dække mindst fire forskellige perioder.
Eksempler på repertoirets art og sværhedsgrad:
- J. S. Bach: En lutsuite
- M. Giuliani: Koncert nr. 1. op. 30
- B. Britten: Nocturnal efter J. Dowland. op. 70