Guitar
Uddannelsen som guitarist
Guitarstuderende får undervisning både i guitar og i almene fag. I den individuelle undervisning arbejdes der intenst og detaljeret med musikalske, pædagogiske og tekniske problemstillinger. I fællestimerne lægges der vægt på opførelsen af det færdige værk, og der fokuseres på fortolkning af musikken og scenisk formidling, der kommenteres af lærere og medstuderende; det er med til at skabe et kreativt studiemiljø. Guitarensemblet på 8-12 personer samarbejder for eksempel med andre instrumentalister og komponister. Målsætningen er at spille på højeste niveau. For en moderne guitarist er det vigtigt at kunne spille under en dirigent og få erfaring med orkesterspil.
Miljøet i guitargruppen
Koncertaktiviteteter er vigtige for guitaristerne. De studerende er med til at planlægge forløb, markedsføring og programlægning. Derved opnår du rutine i både at formidle den fremførte musik og det at kunne tænke utraditionelt, når du senere skal tilbyde dig i koncertsammenhænge.
Mange masterclasses
Guitarklassen har et højt aktivitetsniveau med masterclasses og får besøg fra udlandet ca. to til tre gange om året.
UNDERVISERE
Relevante nyheder
Uddannelser
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre til højeste niveau inden for et bredt udvalg af fag og specialer.
et internationalt studiemiljø i unikke omgivelser
DKDM råder over enestående koncertsale, lydstudier og øvelokaler, som danner rammen for din uddannelse.