Sang
Uddannelsen som sanger
På konservatoriet bliver du uddannet til professionel sanger – som solist, korsanger og underviser. Du vil få udviklet dine tekniske og musikalske færdigheder med dit talent som udgangspunkt af internationalt anerkendte sangpædagoger og sangere, der stadig har karrierer på opera- og koncertscener verden over. Alle sangere deltager i koncerter, dramatiske projekter og master classes gennem hele uddannelsen. Fællestimer er også en vigtig del af sangmiljøet, hvor der også deltager studerende fra Operaakademiet.
Erhvervsrettet undervisning
Med undervisning i stemmeteori får du vigtig viden til pædagogisk arbejde, og du får også undervisning i repetition, ensemblesang og musikdramatik. Til støtte for din hovedfagsundervisning modtager du også sprogundervisning og taleteknikkurser.
Gæsteundervisere til inspiration
Sangfaggruppen har glæde af en særlig gæsteprofessorordning, hvor alle sangere på kandidatuddannelsen, Operaakademiet og solistuddannelsen får tilbudt interpretationsundervisning af nogle af verdens førende kunstnere.
"Mine muligheder for at komme ind i det internationale musikmiljø og -netværk er større i Danmark end i fx Norge og Sverige. Man føler sig på flere måder nærmere Europa.”
Ole Velde, sang, Norge
”Som sangstuderende på DKDM har man rigtig mange undervisere at vælge i mellem. Det er attraktivt med sådan et stort udvalg.”
Andreas Vallander, sang, Sverige
Uddannelser
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre til højeste niveau inden for et bredt udvalg af fag og specialer.
et internationalt studiemiljø i unikke omgivelser
DKDM råder over enestående koncertsale, lydstudier og øvelokaler, som danner rammen for din uddannelse.