Nancy Dalberg

Bog- og cd-release i samarbejde med Dacapo Records
Date
Tuesday, September 17, 2019
Time
17.00 — 18.00
Entry Fee
Gratis adgang, men begrænset antal pladser i salen
Nancy Dalberg (1881-1949) var én af de første danske kvindelige komponister. Hun studerede hos bl.a. Carl Nielsen og skrev både orkesterværker, kammermusik og sange. Som kvinde i et mandsdomineret musikliv, forblev Dalbergs musik dog ukendt for de fleste, og først nu sættes der for alvor fokus på hendes kompositioner.

Denne eftermiddag inviterer Forlaget Multivers og Dacapo Records til udgivelsesreception og koncert i anledning af udgivelsen af både Lisbeth Ahlgren Jensens nye bog om Nancy Dalberg og Hilda Sehested, og Nordic String Quartets indspilning af Nancy Dalbergs tre strygekvartetter.

Oplev musikjournalist Jens Cornelius og Lisbeth Ahlgren i samtale om Nancy Dalberg, hør Nordic String Quartet spille et uddrag fra det nye album, og vær med til at fejre de nye udgivelser og genopdagelsen af Dalbergs musik, når Edition S, Dacapo, Multivers inviterer på et glas vin.

Der er fri entré til arrangementet.

Den nye CD kan købes til særpris på dagen.

Foto: Nordic String Quartet