DKDM-undervisere tildelt Carl Nielsen Legatet 2019
Årets legatmodtagere er basbaryton Johan Reuter, klavertrioen Trio con Brio Copenhagen og komponisterne Louise Alenius Boserup og Simon Løffler
Årets modtagere af det store Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat tæller bl.a. de to DKDM-undervisere Simon Løffler og Jens Elvekjær (som pianist med Trio con Brio Copenhagen). Øvrige prismodtagere er basbaryton Johan Reuter og komponisten Louise Alenius Boserup. Alle fire modtager 750.000 kr. som en særlig anerkendelse af deres kunstneriske virke og som opbakning og støtte til deres fremtidige arbejde.
Simon Løffler er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Bent Sørensen, Hans Abrahamsen og Niels Rosing-Schow, og siden 2017 har han været tilknyttet DKDM som underviser.
Trio Con Brios pianist Jens Elvekjær har været ansat som lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium siden 2012.
Legatet bliver uddelt ved en priskoncert onsdag 20. november kl. 19.30 i Den Sorte Diamant.
Læs mere om priskoncerten i Diamanten
Foto: Simon Løffler