Carl Nielsen International Chamber Music Competition 2019

DKDM-ensemblet NOVO Quartet er udtaget til konkurrencen

NOVO Quartet er udtaget til den store internationale Carl Nielsen kammermusikkonkurrence og skal dyste med ni andre strygekvartetter fra Tyskland, Frankrig, Østrig, USA og Canada. NOVO Quartet blev dannet i 2018 og består af violinisterne Kaya Møller og Nikolai Nedergaard, bratschisten Daniel Sledzinski og cellisten Signe Ebstrup Bitsch.

Derudover har en af de ti udtagne blæserkvintetter også DKDM-baggrund: Blæserkvintetten V Coloris blev dannet på DKDM i 2017 og består af nuværende og tidligere studerende: Stefan Diaconu, fløjte, Felicia Greciuc, obo, Jonas Lyskjær Frølund, klarinet, Niklas Kallsoy Mouritsen, horn, og Alexander Grandal Hansen-Schwartz, fagot.

Den internationale Carl Nielsen Kammermusikkonkurrence 2019 er et samarbejde mellem de tre store kulturinstitutioner Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Bibliotek og DR. Konkurrencen afholdtes første gang i 2015 (150-året for Carl Nielsens fødsel).

1. runde afholdes i DR, 2. runde i Diamanten og finalekoncerterne på DKDM lørdag 19. oktober. Hele konkurrencen er åben for publikum.

Læs mere på www.carlnielseninternational.dk