Debut Niklas Johansen
Guitaristen Niklas Johansen debuterer fra DKDM's solistklasse 1. maj 2019 kl. 19.30
Niklas Johansen er en klassisk guitarist født 1989 i København. Han har allerede skabt international opmærksomhed som vinder af et stort antal internationale konkurrencer i Kina, Bulgarien, Tyskland, Østrig, Polen og Italien, såvel som nationale, hvor han bl.a. har vundet DKDM's årlige legatkonkurrence for alle instrumentalister og sangere i maj 2017.
Niklas var 9 år, da han begyndte at spille guitar på Københavns Musikskole hos Jens Overbye. Som 19-årig blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med Jesper Sivebæk og Lars Trier som lærere, i 2013 supplerede han sine studier i Alicante (Spanien), og i 2014 på Franz Liszt konservatoriet hos Ricardo Gallén i Weimar. I 2015 tog han sin kandidateksamen med højeste karakter på konservatoriet i København, og siden da har han spillet koncerter i bl.a. Rusland, Spanien, Færøerne, Island, Østrig, Tyskland og store dele af Kina. Ved siden af sine konkurrencesejre har han modtaget national anerkendelse, bl.a. som modtager af P2 Talentprisen 2018, Sonning Talentprisen 2018 og Odd Fellow Logens musikpris 2017. Desuden har han flere gange optrådt som solist med orkestre som DR SymfoniOrkester og Pleven Philharmonic (Bulgarien).
Derudover har Niklas allerede medvirket i flere album-udgivelser, bl.a. sin egen debut-cd, sit duo-album med Kehan Zhang og senest DKDM’s 150 års jubilæums-cd boks.
Læs mere om Niklas Johansen