Adam Koch Christensen har vundet international pris i Bruxelles
Den 17-årige bachelorstuderende Adam Koch Christensen, som studerer hos professor Serguei Azizian på DKDM, har modtaget 3. pris i den internationale Leonid Kogan-violinkonkurrence, som blev afholdt i Bruxelles i dagene 1.-6. maj 2017. I finalen spillede han Tjajkovskijs Violinkoncert.
Adam Koch Christensen er i øvrigt udnævnt som modtager af Copenhagen Summer Festival Talentpris 2017. Denne pris får han overrakt af Københavns kulturborgmester ved en koncert på Charlottenborg den 10. august 2017. Ved koncerten i Tivolis Koncertsal den 27. juni med DKDM's strygere kan man høre Adam Koch Christensen spille bl.a. Paganinis "La Campanella".
Læs mere om Leonid Kogan International Competition