Dávur Birgisson vinder 1. pris
Den 22-årige guitarist Dávur Birgisson vandt 1. pris i Stella Polaris-konkurrencen den 4. februar, hvor finalekoncerten blev afholdt i Tórshavn. Med prisen følger 20.000 kr. og en solokoncert i Tórshavn.
Konkurrencen bliver afholdt hvert andet år og er for unge klassiske musikere med tilknytning til Færøerne. I år deltog 60 musikere, og konkurrencen blev afviklet over 2 runder. Der er fem dommere; tre færøske og to eksterne, som i år var Tine Thing Helseth (Norge) og Oddny Hedinsdóttir Olsen (Island).
Dávur Birgisson blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2013 og studerer nu på kandidatuddannelsen hos lektor Jesper Sivebæk.
Læs mere på Stella Polaris' facebookside