Specialpris til Jonas Lyskjær Frølund
Den kun 20-årige bachelorstuderende Jonas Lyskjær Frølund har netop vundet juryens specialpris i den prestigefyldte Jacques Lancelot International Clarinet Competition, som blev afholdt i dagene 22.-26. oktober med finalekoncert og prisoverrækkelse 27. oktober 2016 i Rouen. Med prisen følger en koncertoptræden ved den klassiske festival Nocturnes de la cathédrale de Rouen.
Til konkurrencens første runde havde juryen udvalgt 81 kandidater fra 25 lande. 17 deltagere fortsatte til semifinalen, herunder Jonas Lyskjær Frølund, som juryen valgte at tildele specialprisen "Jeunes talents des nocturnes de la cathédrale de Rouen".
Jonas Lyskjær Frølund studerer hos Lee Morgan på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Læs mere om Jacques Lancelot International Clarinet Competition