Jesper Busk Sørensen ny adjungeret professor ved DKDM
Konservatoriet har tilknyttet en af verdens førende basunister som adjungeret professor
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har netop tilknyttet en af verdens førende basunister, Jesper Busk Sørensen, som adjungeret professor. Jesper Busk Sørensen har siden 2009 været ansat som basunist i et af de mest prestigefyldte symfoniorkestre, Berliner Filharmonikerne. Han er desuden en flittigt benyttet solist og underviser over hele verden, og som kammermusiker er han en del af Berlin Philharmonic Brass Ensemble og Den Danske Basunkvartet.
Udnævnelsen som adjungeret professor indebærer, at Jesper Busk Sørensen vil besøge DKDM 2-3 gange årligt, ligesom konservatoriets messingklasse er inviteret til at overvære prøver med Berliner Filharmonikerne samt medvirke i Berliner Filharmoniens prestigefyldte foyer-koncertserie. Derudover vil de messingstuderende få mulighed for at modtage undervisning af Jesper Busk Sørensens kolleger i Berliner Filharmonikerne. Første masterclass med Jesper Busk Sørensen bliver 20.-21. oktober på DKDM, og der vil være adgang for publikum. Læs mere på www.dkdm.dk
Rektor Bertel Krarup er ikke i tvivl om, at Jesper Busk Sørensens engagement i DKDM's uddannelse vil være en kolossal gevinst for konservatoriet.
Jesper Busk Sørensen (født i Grenaa i 1980) har siden 2009 været ansat som basunist i Berliner Philharmonikerne, som af mange anses for at være verdens bedste symfoniorkester. Som den fjerde dansker i orkestrets 130-årige historie konkurrerede han sig ind på en plads, som ikke havde været besat i 8 år. Jesper Busk Sørensen har turneret i det meste af verden, både som orkestermusiker, solist og som gæstelærer ved forskellige musikkonservatorier. Han er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i 2005, med efterfølgende solistklasse ved Northwestern University i Chicago, USA. Derudover har han studeret hos Jesper Juul Windahl.
Inden Jesper Busk Sørensen kom til Berliner Filharmonikerne, var han ansat i Aarhus Symfoniorkester i syv år. Sammen med sine messingkolleger fra Berliner Filharmonikerne spiller han i Berlin Philharmonic Brass Ensemble, orkestrets ældste ensemble, med en aktiv turnévirksomhed i både Europa, USA og Asien.