Oboisten Eva Steinaa vinder Den norske solistpris
Oboisten Eva Steinaa vandt Den norske solistpris, som blev uddelt i forbindelse med Bergen Festspillene lørdag den 30. maj 2015. Med prisen fulgte 100.000 norske kroner. Juryen var særligt imponerede af hendes "musikalske modenhed, dynamiske optræden og personlige udtrykskraft".
Konkurrencedeltagerne var udvalgt af de førende nordiske symfoniorkestre, og i år deltog foruden Eva Steinaa norske Endre Rydland Vetås, islandske Eva Thórarinsdóttir, svenske Magnus Holmander og finske Jonathan Roozeman.
Eva Steinaa (f. 1993) studerer i solistklassen hos professor Max Artved på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og blev i 2014 udnævnt til solooboist i DR SymfoniOrkestret.
Ved koncerten blev Eva Steinaa akkompagneret af pianisten David Lau Magnussen, som debuterede fra DKDM's solistklasse i 2013.
Læs mere om Den norske solistpris