Ansættelse af rektor ved DKDM
Kulturministeren har ansat Bertel Krarup som rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i en ny åremålsperiode. Ansættelsen sker efter opslag af stillingen.
Bertel Krarup er uddannet i bl.a. musikteori, musikhistorie og musikpædagogik ved Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Han har været rektor for Det fynske Musikkonservatorium, nu Syddansk Musikkonservatorium, og fra juni 2007 for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Kulturminister Marianne Jelved siger:
”Med genansættelsen af Bertel Krarup som rektor, vil Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fortsat have en engageret og inddragende leder, der har øje for mål og retning og som kan opnå resultater for konservatoriet.
Jeg ser frem til den fortsatte udvikling af konservatoriet som uddannelsesinstitution og som kulturinstitution under Bertel Krarups ledelse.
Det er en væsentlig vision, at konservatoriet skal stå for det højeste internationale niveau og måle sig og samarbejder med de bedste konservatorier i verden. Jeg har noteret mig, at konservatoriet har en stærk international profil, der bl.a. indbefatter samarbejde med konservatorier i USA og Kina.
Jeg kan tilslutte mig Bertel Krarups synspunkt, at der som følge af den stadige globale og kulturelle udvikling er behov for løbende at tilpasse konservatoriets uddannelser, så de matcher musiklivets behov og dermed bidrager til at sikre en høj beskæftigelse for konservatoriets studerende efter afsluttet uddannelse.”
Læs den fulde pressemeddelelse på Kulturministeriets hjemmeside.