Debut Kristina Fialova
Kristina Fialova er uddannet fra konservatoriet i Brno (hos Miroslav Kovar), og i 2012 blev hun optaget i DKDM's solistklasse hos prof. Tim Frederiksen. Hun er desuden bratschist i Copenhagen Piano Quartet, som debuterede som ensemble i februar 2015.
Siden 2014 har Kristina Fialova desuden studeret i solistklassen ved Hochschüle für Musik Carl Maria von Weber i Dresden (hos prof. Vladimir Bukac) og er i gang med en ph.d.-uddannelse ved Academy of Performing Arts i Prag (hos professor Jan Peruska). Hun har deltaget i flere masterclasses hos berømte solister og undervisere fra hele verden, bl.a. Leif Ove Andsnes, Wolfram Christ, Tatiana Masurenko, Sheila Browne, Jerry Horner, Helen Callus, Charles Avsharian, Václav Hudeček, Siegfried Frühlinger.
Kristina Fialova har vundet mange internationale konkurrencer, f.eks. Talents for Europe, International Competition ACT London, Beethoven Competition, Forbes Competition, Alexander and Buono International String Competition, Val Tidone Competition og Johannes Brahms Competition. I september 2013 vandt hun desuden førstepris i Michal Spisak bratschkonkurrence i Katowice.
Kristina Fialova har samarbejdet med orkestre som Copenhagen Phil, Aarhus Symfoniorkester, Prague Philharmonia, Pilsner Philharmonic, Czech National Symphony Orchestra, Janáček Philharmonic, Philharmony of Brno, Bohuslav Martinů Philharmony, Zabrze Philharmonic, Moravian Philharmonic, Slovak Chamber Orchestra of Bohdan Warchal, Czech Chamber Soloists og med solister som Radovan Vladkovič, Sophia Jaffé, Václav Hudeček, Arild Remmereit, Atos trio, Petr Nouzovský, Tomáš Brauner, Adam Skoumal, Stanislav Vavřínek, Slawomir Chrzanowski, Ivo Kahánek, Rafael Payare, Alexander Gilman og Kocian's Quartet.
Kristina Fialova har optrådt i det meste af Europa, Asien, Afrika og USA samt ved festivaler som Prague Premiers, Celebrates of Music Prague, Hindsgavl Festival, South Bohemia Chamber Music Festival, Copenhagen Summer Festival, Mahler's Jihlava, Festival Internacional de Santander i Spanien og Festspillene i Bergen. I 2012 havde hun sin solistdebut i Tivoli Festival, og i denne sæson debuterer hun ved den berømte Prague Spring Festival og desuden i den kendte Tonhalle i Zurich.
Kristina Fialova spiller på en Carlo Antonio Testore - Contrada 1745-bratsch.
Læs mere om Kristina Fialovas debutkoncert