Music Around 9.-26. oktober 2014

DKDM har tre Stravinsky-koncerter på programmet

Når orkestrene i Øresundsregionen samles for syvende gang i forbindelse med musikbiennalen Music Around, er det Igor Stravinsky, som har hovedrollen. Music Around løber af stablen fra d. 9.-26. oktober og byder på mere end 40 koncerter med nogle af Stravinskys mest betydningsfulde værker.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium arrangerer tre Stravinsky-koncerter med lærere og studerende:
Mestre på Mandage den 20. oktober byder på Petrushka arrangeret for 2 accordeon samt Koncert for 2 klaverer. Onsdag den 22. oktober gælder det kammermusikværker som Historien om en soldat, Suite Italienne og Shakespeare-sange. Fredag den 24. oktober slutter vi med værker for større besætninger: Symphonies of Wind Instruments, Koncert for klaver og blæsere samt Messe for kor og blæsere dirigeret af Jesper Juul Windahl og Martin Nagashima Toft. Denne koncert opføres i Diamanten kl. 20.

Der er gratis adgang til alle DKDM's koncerter.

Læs mere på www.musicaround.nu

Music Around 2014 arrangeres af Musik i Syd sammen med DR SymfoniOrkestret, Malmö SymfoniOrkester, Copenhagen Phil, Helsingborgs Symfoniorkester og Malmö Opera. Derudover medvirker Den Sorte Diamant, Palladium i Malmø, Musikhøjskolen i Malmø og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.