Nana Bugge Rasmussen prisvinder i Rom
I sidste uge vandt den DKDM-uddannede mezzosopran Nana Bugge Rasmussen 3. prisen i konkurrencen Concorso Internazionale Musica Sacra i Rom, sammen med den hollandske sopran Merel Kriegsmann og den islandske baryton Oddur Jonsson.
Nana Bugge Rasmussen afsluttede sin kandidatuddannelse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i juni 2013. Hun er del af Den Danske Kammerduo med pianist og DKDM-studerende Markus Kvint samt trioen TakeAwayOpera med baryton Erlend Tyrmi og guitarist Allan Sjølin, som begge er DKDM-uddannede.