Fri kontakt
Studerende ved de kunstneriske uddannelser i hele landet har inspireret og udfordret hinanden på kryds og tværs.
Hvad sker der, når 70 kunststuderende fra Danmarks videregående kunstneriske uddannelser mødes og ophæver gængse forestillinger om kunstretninger og sammen skaber et tværæstetisk stævnemøde?
For første gang nogensinde går studerende ved de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet sammen om en fælles markering. Intentionen med initiativet er at fremme samarbejde, synergi og inspiration mellem kunstarterne.
Resultatet kan opleves søndag d. 18. november 2012 fra kl. 16.00 - 19.30 på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Om projektet fortæller Kulturminister Uffe Elbæk:
Kunstskolerne har hver deres specielle retninger og fagligheder inden for de forskellige kunstneriske felter - men de har kunsten og lysten til at skabe kunst til fælles. Jeg glæder mig over, at skolerne har fundet sammen i dette projekt, og jeg glæder mig til at se, hvad de studerende har skabt sammen. Der er ingen tvivl om, at mødet mellem de talentfulde kunststuderende og det tværfaglige samarbejde vil give publikum et interessant billede af Danmarks kunstneriske mangfoldighed lige nu, og samtidig et fingerpeg om hvordan fremtidens kunstnere kommer til at arbejde.
Fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har komponiststuderende Martin Stauning deltaget i projektet.
FRI KONTAKT er et åbent-hus arrangement med fri entré. Kulturministeriet har ydet økonomisk støtte til projektet.

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside.