Hvordan arbejder og komponerer en DIY-komponist?

Baggrund og Projektbeskrivelse

I de sidste 10 år har jeg brugt det meste af mit kompositoriske virke på at skrive musik for hjemme- og ombyggede instrumenter, fundne objekter/instrumenter (ofte købt på loppemarkeder) og diverse forskelligt isenkram, vintage orgler og specielle instrumenter, som ukulele, mundharpe og sav.

Jeg har hovedsageligt skrevet for mit eget band, Jeppe Just Instituttet og til mit eget soloprojekt, men har også arbejdet med ensembler og orkestre, hvor traditionelle instrumenter bliver sat over for de overnævnte. Jeg har fremstillet instrumenter som spiller selv, det vil sige semi- automatiserede maskiner, hvor alle elementer ikke er fuldt kontrollérbare, og som minder mere om kæmpe store "spilledåser".

Mange af instrumenterne jeg fremstiller, refererer ofte til "almindelige" instrumenter, men problematiserer også ofte en dybere musikalsk idé eller prøver at gå helt ind til kernen af hvad instrumentets iboende natur er: dette ses ofte når jeg arbejder med strenge i bevægelse eller instrumenter der kræver luft. Mange af mine instrumenter kræver at man ofte skal spille med både fødder og hænder, og også gerne fløjte, spille mundharpe eller synge samtidigt med dette. Den musikalske æstetik som jeg arbejder med, refererer ofte til barndom, nostalgi, tivoli, suppe- steg-is, forsamlingshusfester, kulørte lamper og sentimentalitet.

Jeg har gjort mig mange erfaringer og reflekteret over de mange aspekter der er ved at bygge selv, og har nu lyst til at gå dybere ned i nogle af disse emner. Flere spørgsmål trænger sig på.

• Hvorfor vælger jeg disse instrumenter og ikke bare "normale" instrumenter?
• Hvorfor er det interessant at arbejde med fundne/tilfældigt købte instrumenter/dimser isenkram. Hvad gør dette ved arbejdet som komponist?
• Hvilke udfordringer er der i at skabe nye instrumenter (som er unika) og hvordan forholder jeg mig til praktiske omstændigheder om at få værkerne spillet (når der måske kun findes ét af det givne instrument?)
• Hvorfor er jeg så interesseret i "dimsen", og hvad er det, i dens materialitet som fordrer min kreativitet så meget?
• Hvilke tanker har jeg omkring traditionelle instrumenter i samspil med "utraditionelle" og DIY instrumenter?
• Hvordan forholder jeg mig til selve musikken. Hvad kommer først, instrumentet eller musikken, og hvordan forholder de sig til hinanden? Dikteres musikken af instrumentet eller omvendt? Og hvilken slags musik viser tydeligst instrumentets kvaliteter eller faldgruber?
• Hvordan forholder jeg mig æstetisk til min musik, når jeg nu bruger et mere utraditionelt instrumentarium?
• Hvorfor er det vigtigt for mig at gøre tingene selv? Jeg ved at der ofte findes nemmere måder at gøre tingene på end jeg gør, og hvad får jeg ud af at finde mine egen løsninger, fremfor at spørge professionelle til råds? Hvad giver det til mit kunstneriske projekt, at jeg når mit musikalske og kunstneriske mål ad mange omveje, som et Storm P.-agtigt instrument/ligning?

Komponister har altid haft en nysgerrighed omkring nye lyde og nye instrumenter. Jeg har igennem de sidste mange år set hvordan flere og flere komponister bruger DIY opfindelser i samtidsmusikken. Jeg kan f.eks. nævne Målin Bang (lyd objekter), Simon Løffler (automatiserede instrumenter), Lars Kynde og Ragnhild May (orgler, selvspillende). Måske kan disse nye tendenser også kædes sammen med en bevægelse der også er funderet i bæredygtighed, genbrug og unika i forhold til samfundet.

Jeg er også godt klar over, at det at bygge selv eller at spille på utraditionelle ting/instrumenter ikke er noget nyt. Harry Partch byggede utallige instrumenter, Cage spillede på radioer og badekar, Frank Zappa spillede på cykel i The Steve Allen Show, Maurizio Kagel byggede kamikaze instrumenter og George Antheil skrev for flymotorer.

Et af de aspekter jeg har arbejdet med i mange år, er hvordan man kan spille på flere instrumenter samtidigt. Dette har jeg bl.a. gjort i flere værker, hvor (ofte slagtøjsspillere) spiller med både hænder og fødder, men har også selv udviklet et specielt legetøjsklaver-guitar-instrument, hvor man kan spille reelle toner med fødderne, samtidig med at man f.eks. spiller guitar, ukulele eller sav. Dette princip vil jeg gerne udvikle og overføre til mere klassisk funderede instrumenter, så instrumentariet kan udvikle sig.

form og metode

Mine arbejdsformer og metoder kommer til at omhandle analyser og beskrivelser af værker, processer og refleksioner over disse. Derudover vil jeg også allerede begynde at lave tests og indledende udforskninger i forhold til de store instrumenter som skal bygges. Jeg vil også fuldføre udarbejdelses af et af instrumenterne, det drejer sig om en af de fire automatiserede/kontrollerede strengeinstrumenter. Selvom disse strengeinstrumenter er tiltænkt en af hver strygere i en strygekvartet, er der ikke noget i vejen for at de kan bruges af andre instrumentgrupper, som f.eks. blæsere eller slagtøj.

I processen vil jeg holde to seminarer for de kompositionsstuderende. Et til efteråret, hvor generelle betragtninger om instrumentbygning og DIY æstetetik undersøges. Det andet, bliver til foråret, og kommer til at være praktisk baseret som en workshop, hvor de studerende kommer til, selv at bygge instrumenter, og så at sige have hænderne og ørerne i maskinen.

Af samarbejdspartnere vil jeg nævne den franske strygekvartet, Diotima, og min egen trio Jeppe Just Instituttet, som består af David Hildebrandt, Matias Seibæk og undertegnede. Jeg vil også have kontakt med f.eks. en klaverbygger en elektromekaniker og andre som har en viden i forhold til mit projekt. Desuden kommer jeg også til at have samtaler med komponisten Simon Løffler omkring æstetiske og praktiske udfordringer i processen.

Mit et-årige projekt kommer til at blive dokumenteret som både en artikel og en performance lecture. Under udarbejdelsen af mine instrumenter og refleksionerne over mit kunstneriske virke, vil jeg føre en logbog, som følgende beskriver processen og arbejdsgangen og som også prøver at give et billede af de kunstneriske og praktiske valg, der bliver truffet under arbejdet. Foredraget kommer til at udforme sig som en performance lecture, hvor mine resultater af mit udviklingsarbejde vil blive præsenteret. Derudover vil der også være en præsentation af selve det udviklede instrumentet, og der vil blive fremført små etuder, hvor en musiker spiller på sit vanlige instrument (med hænderne), samtidig med at han/hun kontrollerer de nye instrument. (med fødderne)

Denne Performance Lecture bliver video-dokumenteret og kommer, sammen med artiklen, til at blive det endelige resultat af mit et-årige KUV-projekt. Resultatet bliver bl.a. formidlet igennem DKDM's hjemmeside og andre internetbaserede medier. Af målgrupper som jeg tænker vil få gavn af mine undersøgelser, vil jeg bl.a. nævne: komponister, kunstnere og komponiststuderende, som arbejder med DIY projekter. Derudover håber jeg selvfølgelig også at personer (f.eks. instrumentalister og musikologer), som har en interesse i at følge kunstneriske processer og instrumental nytænkning, vil kunne bruge denne viden. Halvejs i projektet vil jeg også holde et oplæg til et FOKU-inspirationsmøde.

Tidsplan

Efterår 2020-sommer 2021