3D audio explored
Baggrund og motivation
Al udvikling viser os, at 3D-lyd er kommet for at blive, både ud fra et kunstnerisk og et beskæftigelsesmæssigt synspunkt. Nye 3D-formater lanceres jævnligt og vinder mere og mere indpas hos forbrugere, senest med Apple Music’s lancering af udgivelser i Dolby Atmos format. Samtidig er der en voksende bevidsthed i blandt komponister, tonemestre og musikere om mulighederne inden for 3D-lyd, f.eks. med ambisonics og binaural lyd.
Vores erfaringer fra ikke mindst KUV-projektet 2020-21 har vist os, at der er al mulig grund til at forsætte arbejdet med dette. Installationen af 3D-lydanlæg i Ny Sal har til fulde levet op til forventningerne og givet os vigtige erfaringer, som vi nu bygger videre på.
Proces og struktur
Der tilrettelægges en månedlig ”3D studiekoncert” i Ny Sal. I alt 10 koncerter, som kan være meget forskelligartede. Der er tale om en fri ramme, hvor komponister, tonemestre og andre interne/eksterne interessenter kan byde ind med afspilning af 3D-værker og eksperimenter.
Resultater
De enkelte koncerter/workshops/seminarer er produktet af vores udviklingsvirksomhed. Derudover opsamles løbende dokumentation af aktiviteterne (lydfiler, noder og tekniske specifikationer). Dette vil vi gerne forsætte med, idet dette arkiv vil være værdifuldt for fremtidig undervisning og kunstnerisk udvikling.
Samarbejdspartnere
IRCAM (Paris)
ZKM (Karlsruhe)