Æstetiske læreprocesser og instrumentalpædagogik
Hvordan kan vi forandre og på ny forankre instrumentalpædagogikken hos de 4- 6 årige?
Vi vil i dette projekt tage afsæt i æstetiske læreprocesser og se på, hvordan vi kan omsætte det, som børn har sanset, følt og oplevet i legen med musikken til instrumentalpædagogisk praksis.
Vi vil se på, hvordan vi med enkle greb, kan give børnene færdigheder, så de tekniske udfordringer i starten af indlæringen (af det) at mestre et instrument, kan blive indarbejdet "med en leg”. Ved at tage børnene ud på en rejse i dyrenes verden med hundene Molly og Bella, vil vi sammen gennem bevægelse og historie skabe et fundament, hvor komplicerede bevægelser på et instrument bliver gjort til en leg. Det instrumentale fundament opbygges gennem leg og samskabning, og børnene får deres første instrumentale erfaringer leget langsomt og grundigt ind.