Musikledelse: ensemble- og korledelse

Undervisningens indhold

Som musikleder (ensembleleder/korleder) er direktion dit hovedfag. Du vil arbejde med stryger/blæserensembler eller kor, og både i amatørmusiklivet og det semiprofessionelle liv. Som støtte til direktionen får du undervisning i form- og strukturanalyse, instrumentation, hørelære og repetition. 

Praktik et vigtigt element

Ensemblepraktik er en vigtig del af din uddannelse. Det er her, du kan arbejde i intensive forløb for at få direktionsteknikken på plads og få instruktion i kunstnerisk fortolkning og udførelse. Du kommer til at stifte bekendtskab med erhvervsrelevante ensembler (konservatoriet har gode samarbejdsaftaler med københavnske ensembler).

DKDM

Uddannelser

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre til højeste niveau inden for et bredt udvalg af fag og specialer.

et internationalt studiemiljø i unikke omgivelser

DKDM råder over enestående koncertsale, lydstudier og øvelokaler, som danner rammen for din uddannelse.